Ulovlig musik – ingen overraskelse

Over 61% af teenagere har anskaffet 61% af deres musik ulovligt. Musikbranchen er overrasket, hvilket forekommer mig uforståeligt.

Det har længe været et kendt faktum, at piratkopiering er et problem. Det har også vist sig, at halvdelen af al piratkopiering sker over email, blog, brændte CD’er, m.m, hvorfor det i sagens natur ikke lader sig kontrollere.

Det kan heller ikke undre, når der er solgt 5 milliarder tracks på iTunes (se Apple.com) og i retning af 150 millioner iPods. Det giver ca. 33 iTunes-tracks per iPod, der som bekendt rummer op til 160 GB. Do the math. Selvfølgelig skal man lægge sin egen CD-samling til, men selv en samling på 500 CD’er fylder ikke over 20 GB (500 CD’er à 12 tracks à 3 MB). Do the math.

Det jeg forsøger at påpege er, at industrien selv lægger op til ulovlighederne, lige meget hvordan man vender og drejer det. Jeg siger ikke, at det er i orden, men at det er sådan, det nu engang er. Se det ud fra en ‘mor-far-barn’-metafor: Far giver barnet en is, mor siger nej og prøver at tage den tilbage igen. Do the math.

Musikbranchen må lære at forstå den moderne forbrugers tankegang og forbrugsværdier. Forbrugsvaner er ikke svære, det er bare at se på salgstallene og så ved man hvad der sker. Tankegang og værdier er noget ganske andet og (åbenbart) sværere at forstå.

Ak ja, det lægger op til en større debat. Lad os bare få lidt gang i den. Dixi!

Se bl.a. Britiske unge har ulovlig musik i ørerne på Berlingske og undertegnedes afhandling Musikindustriens (af)magt for yderligere læsning.