Når du strammer garnet…

2008 juli 21

I England slår IFPI og Internetudbydere sig sammen om at stoppe piratkopiering af musik. Det bliver vist en lang, sej kamp. Stædigt eller ihærdigt? Sisyfosarbejde eller med mål for øje?

Som politiken skriver her, er 800 engelske musikpirater blevet advaret om at stoppe deres piratkopiering, ellers mister de netforbindelsen. Positivt er det, at musikindustrien fortsat kæmper for det, de tror på. Knap så positivt, til gengæld ironisk, at de der vil tage folks netforbindelse, for længst har mistet jordforbindelsen.

Det er ingen statshemmelighed, hvor mange musikfiler der deles gratis og ulovligt på nettet – og heller ingen hemmelighed, at i hvert fald halvdelen af disse filer deles igennem kanaler, som ikke lader sig kontrollere eller overvåge, fx. over email. Dem som deler mange filer er få, i sammenligning med dem som deler få filer.

Når jeg foroven spørger, om det er ihærdigt eller stædigt, Sisyfosarbejde eller med mål for øje, er det fordi at medieindustrierne på sigt risikerer at knække nakken på denne uoverkommelige opgave, det er, at kontrollere Internettet. Det er som at prøve at holde en håndfuld sand, som siver og siver, til man indser, at det ikke kan betale sig, at forsøge at holde det tilbage.

Med TDC Play og (forhåbentligt) kommende, videreudviklende initiativer, imødekommes forbrugerens behov, som imidlertid er ligeså stædige som musikindustrien. Det er første, håndfaste tegn på, at branchen forstår deres kunder, omend det til evig tid vil blive diskuteret, hvem der har ret.

Ingen kommentarer endnu

Læg en kommentar

Note: You can use basic XHTML in your comments. Your email address will never be published.

Subscribe to this comment feed via RSS