Album R.I.P?

Dør idéen om albummet snart en stille og pinefuld død? Fortjener den det? Får vi mere kvalitet ved få numre, hvor kunstneren har kælet for det enkelte, eller ved mange numre samlet, hvor der er større chance for at ramme plet en gang imellem?

Det er vigtigt at forstå, at idéer om, hvad ‘albummet’ i populærmusik er for en størrelse, er mange og forskellige. Idéen om et ‘konceptalbum’, hvor en samling tracks tilsammen udgør et samlet værk, ophøjet til en status af noget ubrydeligt og endeligt, henvender sig måske kun til en håndfuld af de tusinder og atter tusinder af albums, der er sendt ud i løbet af de sidst 50-60 år. Vi taler her om ‘Sergent Pepper’, ‘Pet Sounds’ m.fl. Dernæst kan et album, for nogen, betyde en samling tracks, som er samlet netop fordi kunstneren har ønsket at samle dem. Kun derfor.

Sidst og absolut ikke mindst er albummet en ‘bundle-vare’ – altså et produkt, der udgøres at flere produkter, samlet med det formål at give forbrugeren mere for pengene. Koldt og kynisk lyder det, men ikke desto mindre sandt for en stor del af de albums der udgives hvert år. Det kan bedre betale sig at sælge 12 numre på en skive til 150 kr, end 1-2 numre (plus remix) på en skive til 50 kr, fordi forbrugeren hellere køber førstnævnte.

Det alene er en lang diskussion, der kunne fortsætte i evigheder. Faktum er, at vi ikke køber så mange albums længere. Surprise, surprise. Dels pga. Internettet og salg af digital musik online, siger politiken og ifpi (se artikel her). Men måske også fordi vi er blevet klar over, at vi køber katten (og dens mange uægte killinger) i sækken. Vi er mere oplyste om, hvad vi spiser, drikker, sover i, sidder i, kører i, ser på, lugter til og lytter til, end nogensinde før. Derfor køber vi færre albums.

Om faldet i albumsalg vil have positiv eller negativ virkning på den kunstneriske proces, vil jeg ikke udtale mig så meget om. Der er nemlig en verden til forskel på kunstnernes udgangspunkter, processer m.m. Vi kan håbe at dette skaber incitament, for dem som kun laver hits og kun vil lave hits, til at gøre netop det. Kun lave hits. Kun udgive hits. Kun ‘belemre’ os med hits. Vi kan håbe at dette skaber incitament, for dem som vil lave konceptalbums, samlede værker, bestående af 10-12 tracks, til at gøre netop det. Forsøge at lave helstøbte albums, som ikke er det samme og ikke føles som det samme, hvis man skifter et nummer ud eller fjerner det.

I sidste ende kan vi håbe, at vi bliver bedre klar over, hvad vi får. Køber vi en single, får vi kun det ene track. Det ved vi allerede. Køber vi et album, kunne vi måske vide at vi købte en masse tracks samlet, hvor der var en vis portion eftertanke bag, hvad der indgik i denne samling. Så vi ikke køber katten i sækken og alle hendes tungnemme bastardunger.